RettighedsAlliancen: Ny "Code of Conduct"-aftale med Teleindustrien

Aftalen er indgået den 18. maj 2020.

RettighedsAlliancen har indgået en ”Code of Conduct”-aftale med Teleindustrien. 

Aftalen omhandler, hvordan parterne skal håndtere afgørelser om blokering af adgang til tjenester, som indeholder materiale, der krænker immaterielle rettigheder. 

Aftalen siger blandt andet, at såfremt domstolene eller anden relevant myndighed pålægger et medlem af Teleindustrien at blokere for en hjemmeside, på opfordring et medlem af RettighedsAlliancen, skal RettighedsAlliancen videreformidle afgørelsen til Teleindustrien, hvorefter Teleindustriens medlemmer pålægges at blokere for tjenesten inden for syv arbejdage efter henvendelsen.

Og som noget nyt i aftalen er der indført en mulighed for at foretage dynamiske blokeringer. Det vil sige, at når hjemmesiderne med det ulovlige indhold skifter til nye hjemmesideadresser for at omgå blokeringen, kan disse ligeledes blokeres, hvis det samme ulovlige indhold er til stede på den nye hjemmesideadresse. Det betyder, at domstolene ikke skal tage stilling til hver eneste blokering, men RettighedsAlliancen i stedet kan identificere de nye hjemmesideadresser, og efterfølgende få Teleindustriens medlemmer til at blokere for adgangen til de nye hjemmesideadresser.

Læs ”Code of Conduct”-aftalen her.

Shopping Basket