Ophavsretlig beskyttelse af modetøj

I Danmark er vi rigtig gode til at skabe tøj, sko og smykker. Den danske beklædningsbranche omsatte for over 45 mia. i 2019, og området er et fast punkt på dagsordenen, når politikere og ministerier kigger på de kreative erhverv. Derfor er der også fokus på mulighederne for at beskytte modegenstandene mod ulovlige kopier og efterligninger. På den ene side er der et hensyn at tage til dem, som lægger blod, sved og kreativitet i udviklingen af nye modeartikler. På den anden side fremhæves det ofte, at beskyttelsen ikke må blive for bred, da dette vil indebære en urimelig begrænsning i forhold til udviklingen af nye produkter.

Denne balance er i disse måneder på spidsen i den verserende Højesteretssag om Ilse Jacobsens gummistøvle ”RUB1”. Sagen vedrører Morsø Sko Import A/S’ salg af gummistøvler, der ifølge Ilse Jakobsens selskab IJH A/S er en ulovlig efterligning af RUB1. De centrale spørgsmål i sagen er for det første, hvorvidt RUB1 er ophavsretligt beskyttet (og om ophavsretten i så fald er krænket), og for det andet, hvorvidt Morsø Sko Import A/S har handlet i strid med markedsføringsloven. Sagen har tidligere været prøvet i Sø- og Handelsretten og i Vestre Landsret, der begge har afvist, at der skulle være ophavsretlig beskyttelse, og at markedsføringsloven skulle være overtrådt. 

Der falder dom i sagen den 10. juni 2020, og domsafsigelsen vil blive fuldt op af et videointerview med advokat Søren Danelund Reipurth, der sammen med en kollega har repræsenteret IJH A/S i sagen. Han vil bl.a. komme ind på dommens betydning for modebranchen mere generelt samt for forholdet mellem dansk ophavsret og EU-retten.

Hvad siger juraen?

Det har historisk set været ganske vanskeligt at få ophavsretlig beskyttelse af beklædningsgenstande i Danmark. Retspraksis har vist, at der skal meget til, førend disse kan anses for at have den fornødne værkshøjde, hvilket er et krav for at opnå ophavsretlig beskyttelse. I 2012 fastslog Højesteret fx, at den stribede t-shirt ”no. 101” fra Nørgaard ikke kunne nyde ophavsretlig beskyttelse, uanset skønsmændene var af en anden opfattelse, og at salg af efterligninger af denne t-shirt heller ikke var i strid med markedsføringsloven. I en nyere sag om danske regnjakker fra mærket Rains fandt Sø- og Handelsretten, i overensstemmelse med den tidligere praksis, at jakkerne ikke var ophavsretligt beskyttet, hvilket dog var på linje med det, som skønsmændene havde udtalt. Imidlertid kom Sø- og Handelsretten frem til, at markedsføring og salg af lignende jakker i tøjkæden ZARA var i strid med markedsføringsloven og god markedsføringskik. 

Spørgsmålet om ophavsretlig beskyttelse af modeprodukter har imidlertid også været genstand for en nyere sag ved EU-domstolen. I 2019 afsagde EU-Domstolen en dom om bukser af mærket ”G-Star” (C-683-17, Cofemel). Domstolen fastslog, at beklædningsgenstande skal opfylde det samme krav for at nyde ophavsretlig beskyttelse, som andre værkstyper: Der skal foreligge en original genstand i den forstand, at denne er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Cofemel-sagen blev påberåbt i ovennævnte Rains-sag, men i RUB1-sagen får Højesteret første gang mulighed for at tage stilling til, hvilken betydning den nye praksis fra EU-domstolen har for beskyttelsen af beklædningsgenstande i Danmark.

Shopping Basket