NY SØ- OG HANDELSRETSDOM OM BRUG AF DATA TIL BRUG FOR ONLINEMARKED FOR BRUGTE BILER

Dom af 29. april 2021

Ved dom af 29. april 2021 har Sø-og Handelsretten taget stilling til om anvendelse af informationer om biler, der var ejet af eBay, var en markedsføringsretlig krænkelse.

Sagen vedrørte to hjemmesider, der var drevet af virksomheden Autorola Group. Retten skulle tage stilling til, om disse virksomheders ”crawling” af data fra eBays annonceværktøj var en krænkelse af eBays rettigheder, da Autorola Group – modsat flere andre forhandlere – ikke havde lavet en aftale med eBay om adgang til denne information. Selvom ”crawling” er en kendt metode indenfor branchen, anså retten ikke dataindsamlingsmetoden for berettiget i den konkrete sag.

Retten fandt, at de to firmaer henvendte sig til samme målgruppe og derved drev konkurrerende virksomhed. Det blev også lagt til grund, at Autorola Groups virksomhedsmodel bestod i løbende og systematisk kopiering af data fra annoncer, herunder fra eBays annonceværktøj.

Retten vurderede på den baggrund bl.a., at Autorolas virksomhedsmodel var i strid med markedsføringslovens § 3 i form af snyltning, og at virksomhedsmodellen udnyttede den investering og markedsposition, som eBay havde opbygget.

I afgørelsen undlader retten at tage stilling til, om databasen også var beskyttet i medfør af ophavsretslovens § 71 og tog alene stilling til markedsføringsloven, uanset at de to parter brugte meget energi på spørgsmålet, herunder om databasedirektivet er lex specialis i forhold til markedsføringsloven.

Foto: Jake Givens / Unsplash

Modtag flere nyheder som denne

Shopping Basket