Kunstig intelligens og IP-rettigheder

I april fremlagde et medlem af Europa-Parlamentet en rapport for JURI-udvalget, der lægger op til en fremtidig drøftelse af reguleringen ved brug af kunstig intelligens (AI – Artificiel Intelligence). I rapporten beskrives bl.a. de udfordringer, som er til stede i samspillet mellem kunstig intelligens og IP-rettigheder, herunder ophavsret. For er der tale om et ophavsretligt beskyttet ”værk”, når det skabes ved brug af kunstig intelligens? Og hvem nyder egentlig beskyttelsen

Den gængse forståelse af den nuværende lovgivning er, at ophavsretsbeskyttelsen alene er knyttet til menneskeskabte værker. Derfor har det i mange år været antagelsen, at værker genereret af f.eks. computere, der anvender kunstig intelligens, ikke kan nyde ophavsretlig beskyttelse, ligesom individet bag computerens arbejde heller ikke har ophavsret til det, som computeren genererer. Principielt betyder dette, at skabelser – hvad enten disse er fysiske (f.eks. 3D-print) eller digitale – fremstillet gennem kunstig intelligens kan kopieres af andre, uden at der er tale om en ophavsretskrænkelse. 

Men det lader til, at den gængse opfattelse er under forandring. Bl.a. afgjorde en kinesisk domstol tidligere på året, at en artikel skrevet af et AI-program var ophavsretligt beskyttet. På samme vis påpeger JURI-udvalget, at vi bevæger os mod en bredere anerkendelse af, at AI-genererede skabelser kan udgøre beskyttelsesværdige værker baseret på det kreative resultat snarere end den kreative proces.

På nuværende tidspunkt må retsstillingen anses for uafklaret. Det skal dog bemærkes, at selve computerprogrammet bag skabelsen og de data, som programmet benytter, vil kunne nyde beskyttelse. Selve computerprogrammet, hvori den kunstige intelligens er indeholdt, kan som software nyde både ophavsretlig og patentretlig beskyttelse. Derudover vil der, som regel, benyttes en stor mængde data for, at computerprogrammet kan køre. Og såfremt denne data er indeholdt i en database, vil skaberen bag databasen nyde en beskyttelse af selve databasen samt de data, den indeholder.

JURI-udvalgets rapport er ikke første forsøg på at igangsætte drøftelser om regulering af kunstig intelligens. Tidligere på året fremlagde EU-Kommissionen sit bud på en udbredelse og regulering af kunstig intelligens. I samme forbindelse åbnede Kommissionen for høring om emnet. Fristen for at komme med indspark til høringen er 19. maj 2020.

Ples&Lindholm holder løbende øje med udviklingen.

Rapporten fra JURI-udvalget kan læses her.
EU-Kommissionens hvidbog kan læses her.

Shopping Basket