Københavns Byret afviser tortgodtgørelse i to Se og Hør-sager

Afgørelser af 9. april 2021

Ved to domme af 9. april 2021 har Københavns Byret afvist, at en række offentligt kendte personer var berettiget til tortgodtgørelse i det omtalte Se og Hør-sagskompleks.

Sagerne udsprang af, at Se og Hør havde indhentet og anvendt oplysninger om personernes kreditkorttransaktioner skaffet via den såkaldte tys-tys-kilde.

Retten fandt, at personerne havde været udsat for grove krænkelser af deres privatliv i form af overvågning af deres kreditkorttransaktioner. Retten afviste imidlertid, at krænkelserne efter deres karakter og omfang var egnet til at påvirke personernes selv- og æresfølelse. I sin begrundelse lagde retten vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at der var tale om en systematisk eller kontinuerlig overvågning af personerne.

Læs mere om dommene her.

Foto: Avery Evans, Unsplash

Modtag flere nyheder som denne

Shopping Basket