Generaladvokaten finder, at det ikke kræver samtykke fra rettighedshaverne, når billeder mv. sendes til en domstol

Den 3. september 2020  kom generaladvokaten med sit forslag til afgørelse i sag nr. C-637/19 (Hogan), der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en ophavsmand skal give samtykke, før en part i en retssag må indsende dokumenter, bilag mv., der er ophavsretligt beskyttet. 

Sagen udsprang af en svensk retssag, hvor den ene part havde sendt en kopi af et skærmbillede af modpartens hjemmeside til retten. Modparten mente, at dette var i strid med dennes rettigheder, da skærmbilledet indeholdt et foto, som modparten havde rettighederne til. 

Generaladvokaten fandt, at man normalt bør kunne sende dokumenter og andet ophavsretligt beskyttet materiale til retten uden at dette vil stride mod ophavsretten. Han lagde vægt på, at modtagerne af de pågældende dokumenter, dvs. dommerne og det administrative personale i retten, næppe er en ”privat gruppe” (42). Dog måtte de i de mindste anses for at være en så veldefineret og lukket gruppe af mennesker, der tilmed har meget fast definerede opgaver, at der ikke var tale om en ”offentlighed” (hvilket betyder, at der ikke skal indhentes samtykke) (44). Han henviste også til, at muligheden for at indsende ophavsretligt beskyttet materiale til retten er vigtigt for at sikre adgangen til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang i medfør af artikel 47 i Charteret for Fundamentale Rettigheder (45). Endelig fandt han ikke, at det havde betydning for sagen, at svensk ret giver mulighed for aktindsigt. Generaladvokaten gik dog ikke langt ind i de svenske regler. Han henviste bl.a. til, at svensk lovgivning indeholder undtagelser til aktindsigt for ophavsretsbeskyttet materiale, og at modtageren af dokumenter mv. efter en aktindsigt ikke kan gøre noget med dette materiale (48-57). 

Sagen er ikke alene interessant for spørgsmål om brug af ophavsretligt beskyttet materiale ved domstole, men kan få betydning for alle områder, hvor der indsendes dokumenter til offentlige myndigheder, fx ministerier, styrelser mv. Den danske ophavsretslov indeholder allerede en række regler om forholdet mellem ophavsret og offentlig forvaltning, lovgivningsproces mv., fx § 9 (offentlige aktstykker) og §§ 26-28 (offentlige forhandlinger, aktindsigt mv.). Disse bestemmelser er dog af ældre karakter. Nye former for digital sagsbehandling og et ønske om at offentliggøre dokumenter, som danner grundlag for de beslutninger, der træffes af lovgiver, kommunalbestyrelser mv., kan udfordre balancen mellem de forskellige hensyn, der er i spil. Denne sag kan være med til at opstille rammerne for, hvad medlemsstaterne kan tillade sig. 

Der er endnu ikke fastlagt en dato for afsigelse af dommen. Generaladvokatens forslag kan læses her

Lasse Lau Nielsen 

 

Foto: Kelly Sikkema / Unsplash 

Shopping Basket