Artikelserie om DSM-direktivet

Sidste år blev direktivet om ophavsret på det indre marked vedtaget i EU. Direktivet, der i (ophavsrets)folkemunde blot er blevet kaldt ”DSM” – som er en forkortelse for Digital Single Market – formåede at gøre noget, som kun sjældent sker; nemlig at få ophavsret på det politiske landkort. Ikke alene udspillede der sig en engageret politisk debat om emnet. De implicerede politikere blev også udsat for en af EU-historiens største lobbyindsatser fra både Tech giganter, kulturarvsinstitutioner, rettighedshavere, forbrugerorganisationer med flere. Det involverede ofte tusindvis af daglige e-mails, opkald fra nær og fjern, samt enkelte dødstrusler til medlemmer af Europa-Parlamentet. 

Polemikken var hovedsageligt centreret om to af direktivets artikler. Artikel 15, der indeholder nye rettigheder for dagblade og andre medier, samt artikel 17, der pålægger visse onlineplatforme et øget ansvar for at sikre, at deling af musik, film med videre på deres platforme sker i overensstemmelse med ophavsretten.

Direktivet indeholder imidlertid så meget mere end blot disse to bestemmelser. Faktisk er der tale om en gennemgående regulering af store dele af ophavsretsloven som vi kender den. Direktivet indeholder bl.a. regler om forskning (og indirekte kunstig intelligens), undervisningsbrug, bevaring og udbredelse af kulturarven, kompensation til forlag og billeder i public domain. Reglerne indeholder også en række regler, der skal være med til at sikre kunstnerne et rimeligt vederlag, når deres rettigheder udnyttes af producenter, forlag osv.

Direktivet skal være implementeret til juni næste år, men Kulturministeriet har den 2. november 2020 annonceret, at kun dele af direktivet (artikel 15 og 17) vil blive implementeret inden for denne frist.   

I de kommende måneder vil vi se lidt nærmere på det nye direktiv, baggrunden for det og de regler, som fremover skal være en del af dansk ret. 

 

Foto: NASA / Unsplash 

 

Shopping Basket