AI og ophavsret

Torsdag den 14. oktober afholdte Gorrissen Federspiel et seminar om AI (kunstig intelligens). På seminaret behandlede Jakob Plesner Mathiasen og Hanne Kirk blandt andet, hvorvidt AI-genererede værker nyder ophavsretlig beskyttelse.

AI er i stand til at generere litterære og kunstneriske produkter, der har samme kvalitet som værker. Akilleshælen for AI-generede værker ligger dog i, om sådanne værker opfylder ophavsrettens krav om originalitet. Originalitetsbetingelsen indebærer nemlig bl.a., at værket skal være skabt af en menneskelig ophavsmand. Betingelsen giver anledning til udfordringer for AI-genererede værker, da disse ikke kan siges at være menneskeskabte. Computer-generede værker nyder derfor som udgangspunkt ikke ophavsretlig beskyttelse efter dansk ret.

Dette udgangspunkt er blevet udfordret af en kinesisk domstol, som har fastslået, at en AI-genereret artikel var ophavsretligt beskyttet. Den pågældende artikel blev udgivet af den kinesiske tech-virksomhed Tencent, som benyttede et AI-program kaldet ‘Dreamwriter’ til at generere artikler til virksomhedens hjemmeside, og her fandt den kinesiske domstol, at artiklen opfyldte betingelserne som et skriftligt værk. Tencent blev som udvikler af AI-softwaren tildelt ophavsretten til artiklen.

Læs om den kinesiske dom her.

Foto: Michael Dziedzic / Unsplash

Modtag flere nyheder som denne

Shopping Basket